top of page

PROJECT 365 FLOWERS

2013-2014 I painted flowers each day in a year.  All the flowers picked in Copenhagen, Nørrebro, where I then lived. It turned into 365 oil paintings Each 12x18 cm.

To play, press and hold the enter key. To stop, release the enter key.

press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom
press to zoom

FLOWER WOMAN

One day in May 2013 I set out to make a dogma project for myself. To get rid of my painting blockage. To immerse myself in repetition and slowness, and paint something I had prejudices agains: FLOWER PAINTINGS. One a day for a year. None purchased. All picked as small bouquets from Copenhagen, where I live. Flower paintings? Is there anything more petty-bourgeois like? Isn't that some toothless, boring "grandmother art"?

Are there rebellion or innovation in that?  Flowers? It's some kind of decoration for those in power, right? Pretty pictures without content that can make us forget the unjust reality? . Well ... Actually I like flowers. Flowers are cool! Flowers are just flowers. Like a rose is a rose is a rose.

I grabbed the brush and started my flower project. Someone make an Iron-Man. Here it is about being fast, strong and tough. I started my "flower-woman"..

Here I had to sit quietly for an hour a day every day for a whole year. Be gentle, use my sensitivity and senses., Get rid of my "grandmother art" prejudices. At the same time, I had to overcome my problem with stillness and deep processes.

SILKSCREEN ON A GUITARPEDAL

One of the 365 flowers was a rose. This was converted to silkscreen for one of Reuss' guitarpedals. The EWIL TWIN PEDAL.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

( Danish)

Projekt 365 Blomster

Om at fordybe sig i gentagelsen og langsommeligheden.

 

At være ”ONF”

Lever i en hektisk tid. Ting sker hurtigere end lysets hastighed. Skal være på, følge med, leve op til, følge med i, stå af, stå på, være on og off, og måske en gang imellem, når det lykkes: ”ONF” som min datter kalder det. En blanding af de to. En gylden middelvej.

”FLOWER WOMAN”

En dag sidst i Maj 2013 satte jeg mig for at lave et dogme projekt til mig selv. At fordybe mig i gentagelsen og langsommeligheden, og male noget jeg havde fordomme imod. Nemlig blomstermalerier. Et om dagen i et år. Ingen købt. Alle plukket som små buketter fra Nørrebro, hvor jeg bor.

Blomstermalerier? Findes der noget mere småborgerligt?  Er det ikke sådan noget tandløst ”mormor-kunst”.  Det er der da ikke noget oprør eller nytænkning i? Blomster? Det er da sådan noget intetsigende dekoration for magthaverne ikk?  Pæne billeder uden indhold, der kan få os til at glemme uretfærdighed og virkelighed?  Venner blev også provokeret. ”Blomster? Nej, det er godt nok ikke lige mig? Hvorfor maler du dog det?” Jeg tog fat i penslen og startede mit blomsterprojekt. Nogen laver en Iron-Man. Her gælder det om at være hurtig, stærk og sej. Jeg begyndte min ”flower-woman” . Her skulle jeg sidde stille i en time om dagen hver dag i et helt år. Være blid, sanselig, håndarbejdsom, og få bugt med mine ”mormor-kunst”- fordomme. Samtidig skulle jeg overvinde mit problem med langsommeligheden og dybe processer.

 

Zen laboratorium

Årstiderne skiftede. Jeg malede mælkebøtter, georginer, kløverblomster, efterårsblade, juleroser og gran. Så kom vintergækkerne, erantisser og igen mælkebøtterne. Det første halve år gik fint, jeg havde mod på dogmeprojektet og begyndte at holde af blomsterne. De dukkede op alle mulige steder, på Assistents kirkegård, i smalle gyder og i min altankasse Det blev mit zen laboratorium hvor jeg nød at fordybe mig i formerne, og livet i de organiske væsener. Samtidig begyndte jeg at drikke Bachs blomsterdråber, som er lavet af blomsteressens. Jeg begyndte selv at føle mig som en blomst. Den måde jeg kiggede på byen ændrede sig. Jeg blev gladere og mere optimistisk. Følte et overskud.

Så kom november, og der satte modløsheden ind. Jeg begyndte at hade projektet. Ville se dem alle sammen færdige nu, og begyndte at tælle dem igen og igen, ligesom når man laver pandekager og er utålmodig med stakken. Og der var dårlige blomster billeder. Dumme blomster, med farver der gysede mig i hovedet.

 

Jeg malede dem på hovedet, fra siden, fra oven, og fra fantasien. Jeg lukkede øjnene og begyndte at tænke på hvilke blomster jeg skulle have på min grav, Nej ikke blomster? Så hellere pom-poner. Nej ingen grav, bare dø. Årh! Mal nu for fanden bare det projekt færdigt, kylling!  Jeg begyndte sågar at drikke. Måtte have en øl for hvert maleri for at kunne fuldføre, nede i dybderne. I kedsomheden. I kælderen, med blomsterlig over det hele. Tvunget til at se min indre mormor i øjnene. Jeg så de dramatiske overskrifter for mig ”Alkoholiker død af at male blomster.” ”Kunstner visnede sammen med 364 blomster, nåede aldrig at fuldføre det sidste.”

Men SÅ kom lyset for enden af tunnelen. Nr 365 blomst blev malet færdigt samtidig med at hele byen sprang ud. Jubeee! Jeg blev færdig! Jeg er en ”Flower Woman”.

Nyeblomster_jpg.jpg
bottom of page